Bo Jutsu

Bo betyder stav og er oprindeligt betegnelsen på alle slags stavlignende våben. Men i moderne tid er det den 182 cm lange stav, der lægger beslag på navnet.

Bo´ens oprindelse er universel, da der til alle tider i alle folkeslag i hele verden har været anvendt stave i passende længde som våben. Den har også tjent andre passende formål, som eks. transport af vandbeholdere på skulderen, vandrestav osv.

Kampkunsten med Bo - Bo Jutsu - er opstået i mange kulturer i Asien med andre navne og lokale betegnelser, men den kampkunst vi træner, har sin oprindelse i delvis Japan og meget på Okinawa. Mange af vores Bo Katas er af Okinawa oprindelse - eks.Choun No Kon. Kon betyder det samme som Bo.